Navigation
Icon

Sikkert Liv benytter kun godkendte instruktører – alle med en solid baggrund indenfor ambulancetjeneste samt brand-, politi- og sundhedsvæsen. Vi underviser kun ud fra gældende retningslinjer godkendt af Dansk Førstehjælpsråd. 

Sikkert Liv har siden 2005 været en meget aktiv medspiller, når det gælder om at lære den Danske befolkning kunsten at kunne redde liv i dagligdagen inden den professionelle hjælp når frem. Der har gennem de sidste år været stor focus på at lære førstehjælp og elementær brandslukning. Dette har gjort at flere og flere mennesker kan gøre en stor forskel når uheldet for alvor er ude.

Hjertestartere har også gjort en kæmpe forskel, når det gælder pludselig opstået hjertestop uden for hospital.  De hænger rigtig mange steder i det offentlige rum og har gjort at overlevelseschancen er steget ganske betydeligt, da hjertestarteren kan være fremme ved personen inden for ganske kort tid.

Ved at tage kurser i førstehjælp og elementær brandslukning vil du og dine kollegaer være rustet til at tackle udfordringerne, når uheldet er ude. Statistisk set vil de fleste af os på et eller andet tidspunkt komme ud for at skulle hjælpe arbejdskollegaer, familie, venner eller fremmede i en situation, hvor hurtig hjælp kan være livreddende.

Vi håber gennem vores kurser, at Sikkert liv vil kunne medvirke til at Danmark kan blive forgangsland, når det gælder om at redde liv i hverdagen.

Med venlig hilsen

Jan Kaae Møllegaard
Instruktør  Sikkert Liv ApS

 

Du har 0 varer i kurven
I alt 0,00

Gå til indkøbskurv